Isolering af din boligs skunke
Få isoleret af Årets Energi Isolatør 2023 og 2024
Er din skunk tilstrækkeligt isoleret? Mange skunke lider under utilstrækkelig isolering, typisk kun med 100 mm. Hvis der er mindre end 200 mm isolering i dine skunke, anbefales det kraftigt at efterisolere til mindst 300 eller 400 mm. Isolering af skunken reducerer varmetabet og forbedrer indeklimaet markant, samtidig med at det sikrer, at din bolig forbliver varm og behagelig hele året rundt, uden ubehagelige træk og koldt loft.
Vi specialiserer os i skunkisolering i Hørsholm, Hillerød, Helsingør og resten af Nordsjælland samt Region Hovedstaden og det øvrige Sjælland. Vi står klar til at hjælpe med at skabe en skræddersyet løsning, der passer til dine behov og budget. Med vores ekspertise og erfaring kan vi sikre, at din skunk bliver isoleret korrekt og effektivt, så du kan nyde fordelene ved en bedre isoleret bolig og lavere varmeregninger.
Fra vores udgangspunkt i Helsinge kan vi hjælpe dig med efterisolering af dit hjem i hele Nordsjælland, Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
Vi bruger kun de bedste materialer til vores skunkisolering, hvilket sikrer en høj ydeevne og lang levetid. Vi tilbyder en række forskellige isoleringsmaterialer, såsom papirisolering, glasuld eller stenuld, så du kan vælge den isoleringstype, der passer bedst til dine behov og dit budget.
Ved isolering af skunkareal på 20 kvm kan følgende besparelse opnåes årligt:
Opvarmningsform:
Fjernvarme – Spar op til 2.420 kr.
Naturgas – Spar op til 2.570 kr.
Oliefyr – Spar op til 4.230 kr.
Varmepumpe – Spar op til 1.670 kr.
* Tallene tager udgangspunkt i gennemsnitlige energipriser, et typisk varmeanlæg og i energiløsningen fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.
Det siger vores kunder
Tjek vores anbefalinger på Anmeld-Håndværker.dk, Trustpilot og Håndværker.dk
"Isolering af skunk"
Jeg har flere gange gjort brug af hus og have eksperten og kan anbefale firmaet, god kvalitet i arbejdet hver gang.
Per Hansen, Melby
"Efterisolering af skunk"
God rådgivning hele vejen igennem forløbet, præcis og professionel gennemførelse af isoleringsopgaven, som bestod i indblæsning af papiruld i skunk.
Jan Møller, Hørsholm
"Skunkisolering"
Vi har haft rigtig gode erfaringer med Hus og Haveeksperten. Hurtig og imødekommende service over telefonen. De kom ud og udførte arbejdet indenfor få dage efter at vi kontaktede dem. Resultatet er rigtig godt. Skunkene på 1.sal er blevet efterisolerede, og den kolde træk og afkøling af rummene, vi før oplevede, er væk.
Rasmus Nielsen, Vallensbæk Strand
Har du en kold førstesal?
Så kan det tyde på at dine skunke ikke er isoleret. Hvis dine skunke ikke er isoleret korrekt, vil der typisk om vinteren trække meget koldt luft ind, og i sommer halvåret vil der typisk være meget varmt. Ved isolering af skunke bør der isoleres både på skunkens gulv samt den lodrette væg inde i skunken.
Skunke kan være meget forskellige fra bolig til bolig. Er skunken lille kan det bedst betale sig at fylde hele skunken op med papiruldsgranulat. Er skunken større, kan det være fordelagtigt at bygge en ny indervæg, som isoleres med granulat eller isoleringsbatts.
Hvis du vil reducere dit energiforbrug og forbedre komforten i dit hjem, kan skunkisolering være en god investering. Skunken er en del af tagkonstruktionen, hvor varmetabet kan være særligt stort, hvilket kan resultere i høje energiregninger og et mindre behageligt indeklima.
Hos Hus og Have Eksperten ApS tilbyder vi professionel skunkisolering, udført af erfarne isoleringsspecialister. Vi bruger kun de bedste materialer, typisk papiruld, for at sikre høj ydeevne og lang levetid.
Kontakt os i dag for at få mere at vide om, hvordan vores skunkisolering kan hjælpe dig med at forbedre dit hjem eller din bygnings energieffektivitet og komfort.
Typisk vil det også give rigtig god mening at sikre sig at isolering af loftet, isolering af hulmuren samt isolering af etageadskillelsen er optimal for at få den bedste effekt af isolering af skunken – og det hjælper vi gerne med at sikre.
Vi ser frem til at hjælpe dig med din isoleringsopgave.
Vi tilbyder også:
FAQ
Spørgsmål og svar omkring skunkisolering
Hvad koster skunkisolering?
Prisen på skunkisolering afhænger af størrelsen på skunken der skal isoleres samt isoleringsmaterialet der vælges. En typisk skunkisolering vil hos os ligge fra omkring 1000 kr. inkl. moms pr. kubikmeter afhængig af materiale og isoleringsmængde.
Vores priser på skunkisolering er generelt lidt lavere end mange af vores konkurrenters.
Hvilket isoleringsmateriale skal jeg vælge?
Vi isolerer lofter med iCell papiruldsgranulat, Isover InsulSafe granulat eller Knauf Supafil 34.
Papiruldsgranulat
Papiruldsgranulat er et af vores foretrukne isoleringsmaterialer, som er fantastisk til isolering. Det består af genbrugsmateriale og er meget miljøvenligt. Desuden er papiruld ikke brandbart, da brandhæmmende salte er tilsat isoleringsmaterialet. Papiruld er desuden fugttransporterende og kan optage og afgive fugten igen uden, at det går ud over isoleringsevnen. Dette kan netop være en stor fordel i eksisterende huse, hvor man ikke kender til dampspærrens tilstand og ønsker at få efterisoleret. Desuden er papiruld skadedyrsbestandigt.
Glasuldsisolering
Glasuldsisolering Isover InsulSafe granulat eller Knauf Supafil 34 er også helt fantastiske materialer til isolering. Denne type isolering er granulat af glasuld, som fremstilles af genbrugsglas uden tilsat formaldehyd. Det har en fantastisk lyd- og varmeisoleringsevne og desuden højeste brandklasse. Glasuldsisoleringen er modstanddygtigt over for fugt, og kan transportere eventuel fugt væk, hvilket er fordelagtigt i huse, hvor dampspærrens tilstand er ukendt. Glasuldsisoleringen danner herudover ikke grobund for hverken svampe, bakterier eller skadedyr.
Isoleringsbats
Isoleringsbats af mineraluld eller glasuld kan også sagtens benyttes som isolering på loftet. Dog vil isolering med bats på loftet typisk være væsentligt dyrere end papiruld eller glasuldsisolering. Det er meget tidskrævende, og ofte kan det være svært at skabe en lige så tæt isolering som ved udblæsning.
Kan mine skunke blive isoleret?
Så længe der er skunke i dit hus kan de fleste huse få isoleret skunkene. Det er selvfølgelig en forudsætning at der er adgang til skunken. Er skunken lille kan det bedst betale sig at fylde hele skunken op med papiruldsgranulat. Er skunken større, kan det være fordelagtigt at bygge en ny indervæg, som isoleres med granulat eller isoleringsbatts. Vi anbefaler også at din bolig har en god loftisolering og hvis muligt også er hulmursisoleret.
Hvad er besparelsen på varmeregningen ved skunkisolering?
Udgiften til skunkisolering tjener sig hjem over en overskuelig årrække. Samtidig kan du få energitilskud og desuden trække arbejdslønnen til isoleringen fra som håndværkerfradrag.
Efterisolering betaler sig. Bare se på vores eksempler nedenfor. Tallene tager udgangspunkt i gennemsnitlige energipriser, et typisk varmeanlæg og i energiløsningen fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.
I alle nedenstående eksempler tages udgangspunkt i:
Skunkareal på 20 kvm
a) Isolering før: 0 mm
Isolering efter: 300 mm
og
b) Isolering før: 100 mm
Isolering efter: 400 mm
Eksempel 1 – Fjernvarme
a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af fjernvarme vil du årligt kunne spare ca. 2.420 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret.
b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af fjernvarme vil du årligt kunne spare ca. 360 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.
Eksempel 2 – Naturgas
a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af olie vil du årligt kunne spare ca. 2.570 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret.
b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af naturgas vil du årligt kunne spare ca. 390 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.
Eksempel 3 – Olie
a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af naturgas vil du årligt kunne spare ca. 4.230 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret.
b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af olie vil du årligt kunne spare ca. 640 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.
Eksempel 4 – Varmepumpe
a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af varmepumpe vil du årligt kunne spare ca. 250 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret.
b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af varmepumpe vil du årligt kunne spare ca. 1.670 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.
Hvordan foregår isolering af skunken?
Før skunkisolering
Hvordan skunken isoleres afhænger dels af skunkens størrelse og dels af adgangsforholdene. Hvis der ikke er direkte adgang til skunken borer vi typisk 22-35 mm indblæsningshuller, hvor antallet af huller vil variere afhængig af skunkens størrelse.
En anden afgørende ting for isolering af skunken afhænger om hvorvidt der er undertag på taget. Hvis der eksisterer undertag, kan skunken let fyldes op med papiruld eller Knauf uden yderligere klargøring. Hvis der derimod ikke er undertag skal vi ind og montere vindplader som sikrer luftcirkulering for at undgå kondens og råd i spærkonstruktionen.
Efter skunkisolering
Efter skunken er isoleret lukkes hullerne igen. Afhængig af om der er lem til skunken eller der skal bores huller indefra, må det forventes at hullerne skal spartles og males for at gøre ændringen usynlig. Vi laver altid en grundig slutkontrol og kvalitetstjek af vores arbejde og ønsker at du som boligejer er tilfreds.
Hvad kræver det at få isoleret skunken?
Det kræver faktisk ikke andet end at der er adgang til skunken.
Hvor lang tid tager det at få isoleret skunken?
I de fleste tilfælde vil arbejdet være færdigt samme dag som vi påbegynder det. Du behøver ikke at være til stede under udførslen.