Skunkisolering

Få isoleret skunkene i din bolig

Isolering af skunke

Har du en kold første sal? Så kan det tyde på at dine skunke ikke er isoleret. Hvis dine skunke ikke er isoleret korrekt, vil der typisk om vinteren trække meget koldt luft ind, og i sommer halvåret vil der typisk være meget varmt. Ved isolering af skunke bør der isoleres både på skunkens gulv samt den lodrette væg inde i skunken. Hvis der er mindre end 200 mm isolering i dine skunke anbefales det at få efterisoleret til i hvert fald 300 eller 400 mm for at mindske varmetabet og forbedre indeklimaet.

Skunke kan være meget forskellige fra bolig til bolig. Er skunken lille kan det bedst betale sig at fylde hele skunken op med papiruldsgranulat eller knauf. Er skunken større, kan det være fordelagtigt at bygge en ny indervæg, som isoleres med granulat eller isoleringsbats. 

Fordele ved skunkisolering

  • Isolering af boligens skunke kan spare dig for mange penge på varmeregningen.
  • Du får forbedret indeklima og komfort samt undgår kolde vægge, kulde og træk.
  • Boligen bliver billigere og lettere at opvarme og holder bedre på varmen. 

Hvordan foregår det?

Hvordan skunken isoleres afhænger dels af skunkens størrelse og dels af adgangsforholdene. Hvis der ikke er direkte adgang til skunken borer vi typisk 22-35 mm indblæsningshuller, hvor antallet af huller vil variere afhængig af skunkens størrelse.

En anden afgørende ting for isolering af skunken afhænger om hvorvidt der er undertag på taget. Hvis der eksisterer undertag, kan  skunken let fyldes op med papiruld eller Knauf uden yderligere klargøring. Hvis der derimod ikke er undertag skal vi ind og montere vindplader som sikrer luftcirkulering for at undgå kondens og råd i spærkonstruktionen.

Efter skunken er isoleret lukkes hullerne igen. Afhængig af om der er lem til skunken eller der skal bores huller indefra, må det forventes at hullerne skal spartles og males for at gøre ændringen usynlig. 

Vi laver altid en grundig slutkontrol og kvalitetstjek af vores arbejde og ønsker at du som boligejer er tilfreds.

Prisen på skunkisolering afhænger af størrelsen på skunken der skal isoleres samt isoleringsmaterialet der vælges.  En typisk skunkisolering vil hos os ligge på omkring 1000 kr. inkl. moms pr. kubikmeter afhængig af materiale og isoleringsmængde.

Vores priser på skunkisolering  er generelt lidt lavere end mange af vores konkurrenters – og vi tilbyder altid prismatch! Desuden kan du trække arbejdslønnen til skunkisolering fra som håndværkerfradrag.

Papiruldsgranulat

Papiruldsgranulat er et fantastisk materiale til isolering. Det består af genbrugsmateriale og er meget miljøvenligt. Desuden er papiruld ikke brandbart, da brandhæmmende salte er tilsat isoleringsmaterialet. Papiruld er desuden fugttransporterende og kan optage og afgive fugten igen uden, at det går ud over isoleringsevnen. Dette kan netop være en stor fordel i eksisterende huse, hvor man ikke kender til dampspærrens tilstand og ønsker at få efterisoleret. Desuden er papiruld skadedyrsbestandigt. 

Knaufisolering

Knaufisolering er også et helt fantastisk materiale til isolering. Knauf er granulat af glasuld, som fremstilles af genbrugsglas uden tilsat formaldehyd. Det har en fantastisk lyd- og varmeisoleringsevne og desuden højeste brandklasse. Knauf er modstanddygtigt over for fugt, og kan transportere eventuel fugt væk, hvilket er fordelagtigt i huse, hvor dampspærrens tilstand er ukendt. Knauf danner herudover ikke grobund for hverken svampe, bakterier eller skadedyr. 

Udgiften til skunkisolering tjener sig hjem over en overskuelig årrække. Samtidig kan du trække arbejdslønnen til isoleringen fra som håndværkerfradrag. 

Efterisolering betaler sig. Bare se på vores eksempler nedenfor. Tallene tager udgangspunkt i gennemsnitlige energipriser, et typisk varmeanlæg og i energiløsningen fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.

I alle nedenstående eksempler tages udgangspunkt i:

 Skunkareal på 20 kvm 

a) Isolering før: 0 mm
Isolering efter: 300 mm

og

b) Isolering før: 100 mm
Isolering efter: 400 mm

Eksempel 1 – Fjernvarme

a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af fjernvarme vil du årligt kunne spare ca. 2.420 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret.

b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af fjernvarme vil du årligt kunne spare ca. 360 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm. 

Eksempel 2 – Naturgas

a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af naturgas vil du årligt kunne spare ca. 2.570 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret. 

b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af naturgas vil du årligt kunne spare ca. 390 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm. 

Eksempel 3 – Olie

a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af naturgas vil du årligt kunne spare ca. 4.230 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret. 

b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af olie vil du årligt kunne spare ca. 640 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.

Eksempel 4 – Varmepumpe

a) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af varmepumpe vil du årligt kunne spare ca. 250 kr. hvis du isolerer skunken med 300 mm isolering i forhold til at lade den være uisoleret. 

b) Hvis din bolig er opvarmet ved hjælp af varmepumpe vil du årligt kunne spare ca. 1.670 kr. hvis du isolerer skunken med 400 mm isolering i forhold til blot at have 100 mm.

Kontakt os i dag for et godt tilbud på isolering af skunke

Forespørgsel
close slider